Har en topchef i dansk erhvervsliv mere magt end folketingspolitikere? Det svarer Stine Bosse på i dette klip. Stine Bosse er flere gange selv blevet spurgt om ministerpost, til hvad hun har svaret nej. Her kan du høre den meget konkrete grund der fik hende til at sige nej.
Asger Aamund fortæller her om sit syn på samfundet, som han mener er på vej i to forskellige retninger; det officielle Danmark og det private erhvervsliv.
Johannes Andersen taler om det han kalder X-Factor-loven, hvor det handler om at have selvtillid, men ikke nødvendigvis selvværd. Vi kommer fra et samfund, hvor selvværdet er blevet dyrket i forhold til ro og tilstedeværelse. Bønderne mødtes og lærte noget af hinanden. Idag har vi X-Factor.
Tor Nørretranders er uddannet miljøplanlægger, så interessen for miljøet har altid været der. I dag taler Tor meget om miljø, og hvordan vi kan forholde os til de udfordringer vi står overfor. Hør de mange gode betragtninger og teorier om hvordan vi kan forbedre vores miljø, OG hvordan man også kan tjene penge på det... og hvorfor det er idioti ikke at lave forretning på grøn teknologi.
Medierne spiller en stor rolle for, hvordan vores samfund formes, og netop kompleksiteten i den øgede mængde information, der er tilgængelig, sætter høje krav til den journalistiske bearbejdning og formidling af stoffet. Georg Metz fortæller i dette afsnit om mediernes magt og om at navigere i kompleksiteten.
Der findes to slags mennesker i denne verden ifølge Jens Gaardbo - hør hvilke og hør om indvandring, værdipolitik, anstændighed og om at bakke op om fællesskabet.
Jørgen Ørstrøm Møller vurderer at den amerikanske udgave af kapitalismen har løbet linen ud. I dette klip fortæller han at vi går fra masseproduktion til massekommunikation og giver sit bud på hvad Vesten skal gøre for at undgå en fallit. Debaten om økonomisk politik præges idag i høj grad af amerikanske økonomer og det irriterer Jørgen Ørstrøm Møller at læse deres analyse om fx. Euroen. Amerikanerne har skabt et verdensbillede, der negligerer alt, det der ikke er amerikansk.
Ole er meget stolt af at være dansker - hør hvordan danskere opfattes i den verden Ole Henriksen færdes i. Hør også om hvordan danskere og amerikanere agerer som folkefærd, hvad de sætter pris på og hvad de er gode til. Herudover fortæller Ole også hvad han sætter pris på i Danmark, og i Californien.
Hvordan ser vi på andre mennesker, og hvordan ser Karen-Marie på andre mennesker? Hvad er det for uskrevne love, vi lever efter, og hvordan færdes vi i samfundet? Hvordan behandler sådan et samfund Karen-Marie?
Lars tror meget på at være åben og lære af andre mennesker og kulturer. En holdning han også forsøger at videregive til sine børn.
Jesper Møller, der udover at være koncernchef i Toms Gruppen A/S også er formand i DI (tidligere Dansk Industri), giver her sin definition på de optimale betingelser for dansk erhvervsliv. I stedet for kun at fokusere på, hvordan de offentlige budgetter skal bruges, mener Jesper Møller, at der skal sættes fokus på, hvordan kommer pengene ind. Det handler ikke om velfærd ELLER virksomheder.
Carsten Gerner fremhæver her hvor godt et udgangspunkt Danmark egentlig har, for at fortsætte den udvikling der er sket siden 2. verdenskrig, men påpeger også de udfordringer dansker ikke har set eller taget alvorligt endnu.

Hvilken retning bevæger medierne sig, og hvordan påvirker de samfundet? Hvilke politiske strømninger præger Danmark? Hvilken rolle spiller USA i forhold til Europa og Danmark? Mød politikere, erhvervs-, videnskabs- og mediefolk fortælle om de mest toneangivende samfundstendenser i Danmark lige nu.