Christian Stadil læser jura i Århus, men sideløbende køber og sælger han lejligheder. Juraen bliver ikke til noget, hvorimod en fantastisk erhvervskarriere tager fat med købet af Hummel.
Gun-Britt Zeller flyttede som 14-årig til Aalborg for at starte på sin drøm om at blive frisør. Hun knoklede som elev hos en frisørsalon i Aalborg. Men hendes liv ændrede sig, da hun en dag var til konference i København. Idag driver Gun-Britt Zeller Danmarks mest populære frisørsaloner i København samt hendes eget hårplejeprodukt.
Radio havde været Jacobs interesse i de unge år, og forfulgte dén karriere med et ophold på en medieskole i Esbjerg. Hør hvad der sker herfra og frem til opstarten af den første webshop der forhandlede dvd-film importeret fra USA.
Jesper Buch drømte om millioner. Han får job på den danske ambassade i Oslo, hvilket kommer til at ændre hans liv, for dér får han en idé. Idéen bliver til Just-Eat. En virksomhed som Jesper Buch her fortæller hvordan han startede og hvordan han sammen med kollegaerne i løbet af ni år bygger verdens største formidler af fastfood
Martin Thorborgs karriere kan bedst beskrives således: \\\"Fra forvirret ung mand til succesfuld iværksætter\\\". Martin Thorborg stiftede sin første virksomhed i 90\\\'erne - en butik, der handlede med computerspil. Nerven var vigtig. Og når den forsvinder, skal han videre. Udover at have været medstifter af Jubii A/S og Spamfighter har Martin Thorborg firmaet Amino, som han driver fra USA. Hør her om Martin Thorborgs mange valg og fravalg...
Her kan du høre Lars Larsen fortælle om sin karriere, der startede med en drøm om at blive skolelærer. Han fik hurtigt andre tanker, og med sit begyndende talent indenfor handel blev vejen lagt til en handelskarriere. I 1979 åbner den første Jysk Sengetøjslager, og siden er det gået stærkt med nye butikker verden over...
En drøm om at blive selvstændig har altid præget Mads Peter Veiby, der startede sin karriere som bankansat. Først senere i karrieren valgte han at betro sin fremtid til en daler, hvilket han ikke har fortrudt et sekund siden! Her fortæller Mads Peter Veiby om opstarten af mobilselskabet M1 A/S og ikke mindst salget af virksomheden, der ændrede hans liv. Hvordan er det pludselig at stå uden nogensinde at skulle mangle penge igen?
Hør den spændende rejse der startede som medarbejder i sygekassen og endte i Californien USA blandt kendisser. Hør også hvordan Ole Henriksen som person gennemgår en rivende udvikling, i Indonesien opdager grundlaget for skønhedsbehandling, og hvordan kærligheden fører ham fra sted til sted i hele verden.
Per Wimmer fortæller her om sin karriere, der startede på et tog til Frankrig... Herefter var det et eventyr!
Søren Ejlersens karriere har altid været præget af mad og frygten for tomhed. Her fortæller han om sin søgen efter flow. En søgen, der bringer ham job som køkkenchef på Verdensudstillingen i Spanien, kok i Nyhavn og kroforpagter i Vestsjælland. Langt om længe fører hans søgning til opstarten af det, vi i dag kender som Aarstiderne A/S.
Her fortæller Mogens Nørgaard om sin karriere, der startede med en drøm om at være statsautoriseret revisor. Men det ændrede sig, da han fik mulighed for at tage til USA... En karriere, der er præget af tilfældigheder!
Her er hele historien om hvordan Christina Design London opstod. Et tilfældigt møde med et par danske fyre i London blev ikke kun til ægteskab mellem Christina og Claus, men også en fantastisk iværksætterhistorie.
Jan Fog supplerede sit jura-studie med at sælge lodsedler på Strøget i København, her lærte han at sælge. Efter en kort tid som pantefoged starter Jan Fog sit eget firma, hvor han vil sælge liebhaverboliger. Det er 30 år siden.
Adam Price startede i 2011 sammen med broderen James Price restauranten "Brdr. Price" i København. Uden at have egentlig erfaring med restaurantdrift. Hør i dette klip hvilke overvejelser de gjorde sig inden, hvordan de kom i gang og hvordan det er gået.

14 succesfulde iværksættere fortæller om deres karriereforløb.