Martin Thorborg blev født i 1970. Han havde ikke mange lommepenge, så tiden gik med lystfiskeri og at forsøge at finde måder at tjene penge på. Lystfiskeriet gav Martin Thorborg en helt unik evne...
Christian Stadil er enebarn og fortæller her om sin opvækst i Nordsjælland. Hør også om de unge år og Stadils mange ture til USA, hvor han blev inspireret af kampsport og militær.
Gun-Britt Zeller flyttede som 14-årig fra et hjem med tæsk og tyranni fra sin mor. Hun ville væk. Hun drømte sig væk og om at gøre kvinder smukke og vejen som frisør var banet hvorfor hun flyttede til Aalborg som 14-årig. Her kan du høre den meget rørende historie om Gun-Britt Zeller barndom.
Født i Århus og opvokset i Søften, i en kernefamilie, der efter 4 år flyttede til Hong Kong. Hjemme efter 3 år flyttede familien til Silkeborg. Som 15 årig tager Christina til USA og ender i Michigan, hvor hun tager et år på High School. Tilbage i Danmark fortsætter Christina uddannelsen på Handelsskolen i Århus.
Jacob Riisgård vokser op i Nordjylland alene med sin mor. Jacob er en vild dreng, der laver masser af ballade. Som 15 kommer Jacob på børnehjem og i 10. klasse bliver han smidt ud af folkeskolen. Hør om hvordan klassens frække dreng vokser op, og hvad der allerede i barndommen motiverede ham til at stræbe efter noget større.
Jan Fog fortæller i dette klip om sin barndom i Hellerup. Jan Fog er en dygtig skoleelev, men da han på et tidspunkt bliver uvenner med sin klasselærer bliver skolen et helvede. Jan Fog fortæller også, at han det meste af sin barndom arbejdede, ofte havde han flere jobs på samme tid, så kunne han nemlig selv styre sine lommepenge.
Jesper Buch fortæller her om sin barndom i Kolding. Med en drøm om at tjene mange penge og en dag få en Porsche. Jesper Buch begyndte så småt at tjene penge på at sælge Anders And-blade og opsætte spillemaskiner på lokale grillbarer.
Johan Bülow er vokset op på Bornholm. I dette klip fortæller hav hvordan han husker sin barndom. Johan Bülow forpagtede som 15-årig sin egen iskiosk, hvor han selv stod for aftaler med leverandører og kunder.
Lars Larsen fortæller om sin barndom i trænge kår. Hans far var død inden fødslen, så moren måtte klare familiens økonomi alene - dog med stor hjælp fra børnene. Der opstod interessen for handel...
Mads Peter Veiby er vokset op i Nordjylland i en familie uden særlig mange penge. Han startede med at arbejde som ganske ung. Han drømte tidligt om lækre biler og lækre huse. For at få dét måtte han selv trække arbejdshandskerne på.
Her fortæller Mogens Nørgaard om sin barndom, der var præget af ordentlighed og god opdragelse. Men da han kom i Gymnasiet, gik det galt...
Ole Henriksen vokser op i den lille by Nibe tæt på Aalborg i Nordjylland. Hør om Oles barndom, der tydeligt viser at drengen Ole havde masser af ambition og vilje til at udforske verden, sig selv og sine medmennesker.
Asger Aamund fortæller i dette klip om sin barndom, der var meget lykkelig. Eneste sorte sky var en evig frygt for, at hans far skulle dø. Hør hvorfor.
Per Wimmer fortæller her om sin barndom, der var præget af sport og konkurrencer - her lærte han at nå sine mål.
Her kan du høre Søren Ejlersen fortælle om sin barndom. Hans handicappede bror fik meget af omverdenens opmærksomhed, hvilket betød, at Søren var meget alene og derfor måtte finde på ting selv. Han fortæller også om interessen for mad, og hvad den betød for ham!

Viljen til at tænke nyt, gøre det uventede og kæmpe indædt for at få succes. Det er hyppige fællesnævnere, når man taler om iværksættere i overhalingsbanen såsom Lars, Larsen, Christian Stadil og i udlandet Richard Branson, for blot at nævne få eksempler på iværksætterhimlen.

Men hvad har de til fælles - og er der overhovedet fælles træk i personerne, som har været medvirkende til at skabe succes som iværksætter. Døm selv. Her kan du høre en række succesfulde iværksættere fortælle om deres barndom og ungdom.