Lotte Heise fortæller om sin barndom. Hendes forældre blev skilt da hun var ung, hvilket betød at Lotte Heise overtog rollen som mor for hendes lillebror. Hun fortæller om det at vokse op som drenge-pige, om sport og målet om at blive skuespiller.
Adam Price er vokset op sammen med broderen James Price. Deres forældre var begge kendte skuespillere, så familielivet hang kun sammen fordi der var ansat en pige i huset. Adam Price fortæller i dette klip om det at vokse op med en far der var en stor fortæller. Både om kultur og om mad.
Brians mor var 17 da hun fødte Eskild og 18 da Brian blev født. Da hun var 19 var hun alenemor til de to drenge, der lærte at klare sig selv. I en opvækst med tæv og mulighed for dårligt selskab med andre drenge, blev sporten Brians holdpunkt. Han prøvede alt fra karate, fodbold, atletik, og cyklede også. Brian var startet på cykling som 10 årig, men det var først da cykelholdet fik en decideret træner at Brians interesse for alvor blev vakt.
Jens Arentzen voksede op som barn nr. 2 i en på overfladen pæn familie. Han passede sin skole og gik til violin, men med en skizofren mor var barndommen ikke altid tryg og sikker.
Jens Jørn Spottag voksede op i en ubekymret barndom som andet barn i familien. Han var meget aktiv og troede længe, han skulle være sportsmand eller kok, men en forestilling i fjernsynet - og inspiration fra hans lærer - åbnede hans øjne for skuespil.
Ole Michelsen blev født få dage før 2. verdenskrig, og her fortæller han om den tid, han voksede op i. Ole husker tiden som en helt anden end den, børn idag vokser op i.
Alexander Kølpins forældre var 20 da de fik ham. Disciplin, struktur og orden var ikke noget Alexander husker, tværtimod var der altid gang i et eller andet, og i det hele taget karakteriserer Alexander barndommen som meget eventyrlig.
Karen-Marie Lilleør voksende op i Aalborg i et helt almindeligt villakvarter. Hele barndommen var problemfri og tryg. Karen-Marie elskede at gå i skole, og var ikke, som man skulle tro, klassens klovn... Gymnasiet var mest tant og fjas, men på universitetet begynder der at ske noget...
Ernst Trillingsgaard havde en dejlig barndom til trods for at han voksede op i et lukket og indre missionsk samfund på en lille ø i Nordjylland, hvor man helst ikke måtte være for anderledes.
Jonas er vokset op og bor på Østerbro i København. Hør om opvæksten - om at være skilsmissebarn og om frisind og behovet for frie rammer.

Har danske entertainere og kulturpersoner alle haft forældre, der selv var skuespillere, forfattere eller malere? Svaret kan du høre i denne potpourri af kulturfolk, hvor bl.a. Adam Price, Alexander Kølpin og Lotte Heise beretter om deres barndom. Her kan du høre en række morsomme anekdoter fra de medvirkendes første år og se, hvordan medgang og modgang har været med til at forme dem.