Jørgen Ørstrøm Møller: Maastrichtafstemning var et enormt pres

Jørgen Ørstrøm Møller: Maastrichtafstemning var et enormt pres

Jørgen Ørstrøm Møller havde en anseelig rolle som departementschef i Udenrigsministeriet, da danskerne stemte om Maastricht-traktaten.

Se video her!

Jørgen Ørstrøm Møller husker afstemningen om Maastricht-traktaten som den største karrieremæssige og følelsesmæssige udfordring til dato. 

"Jeg var ikke hovedpersonen, men jeg havde en betydelig indflydelse. Der skulle arbejdes benhårdt på at undgå, at Danmark skulle forlade EU, og at de andre EU-lande accepterede danskernes forbehold til traktaten," husker Jørgen Ørstrøm Møller.  

Det kan du høre om

Den tidligere Jørgen Ørstrøm Møller fortæller i dette Korridoren interview om sin karriere som departementschef i Udenrigsministeriet, og hvordan det mod alle ods alligevel lykkedes danskerne at komme med i EU efter danskerne stemte nej i 92. 

Tiden efter var en sej kamp for at sikre et ja gennem de danske forbehold til Maastricht-aftalen. Der lå en stort lobby-arbejde i, at de andre lande skulle acceptere Danmarks særstatus. Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen tog på rundrejse til de øvrige 11 EF-landes regeringer, og Poul Nyrup-Rasmussen besøgte samtidig sine socialdemokratiske formandskolleger i de samme lande. 

I sin videre karriere var Jørgen Ørstrøm Møller ambassadør i Sydøstasien og Oceanien - i Singapore Brunei – samt i Australien og New Zealand.

Inspireret af Asien

Hans økonomiske betragtninger er også inspireret af Asien, og ifølge den tidligere departementschef kan Vesten lære meget af Østens samfundsøkonomiske udfordringer, hvor der er knaphed på råvarer og høje priser.

"Det samfundsbillede som har præget os de seneste 200 år har efter min opfattelse løbet linjen ud. Den amerikanske udgave af kapitalisme er ved at blive erstattet af et nyt samfund, som går fra masseproduktion til massekommunikation og hvor værdier som fællesskaber er i højsæde, når der ikke er uanede ressourcer," fortæller Jørgen Ørstrøm Møller. 

Jørgen Ørstrøm Møller er tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og dansk ambassadør for Singapore, Brunei Darussalam, Australien og New Zealand. Nu adjungeret professor ved CBS’ Asia Research Centre.