Passionerede medarbejdere gør hele forskellen

Passionerede medarbejdere gør hele forskellen

I et ekstremt presset marked har flydirektør Jacob Krogsgaard samlet sine medarbejdere og bevaret passionen for virksomheden.

Se video her!

Det skorter ikke på problemer i flybranchen: Økonomisk afmatning, potentielle askeskyer og nedadgående priser for blot at nævne nogle. 

Cimbers CEO Jacob Krogsgaard har til trods utallige kriser imidlertid formået af bevare passionen blandt medarbejdere og skabt et sammentømret team. 

"Der var fuld opbakning til, at alle – ingen undtaget – gik 10 procent ned i løn. Det krævede en meget tydelig kommunikation fra ledelsen. Som medarbejder skal man have tillid til, at det vil gøre en forskel. Det kræver samtidig tillid til produktet, virksomheden og ledelsen. I Cimber er man villig til at gå det skridt ekstra, fordi der er en helt særlig passion for virksomheden," fortæller Jacob Krogsgaard. 

Hør CEO for Cimbers Jacob Krogsgaard fortælle, hvordan han navigerer en virksomhed igennem en krise uden at miste medarbejdernes engagement. 

Vi har medarbejderne bag os 

Jacob Krogsgaard har ikke fortrudt et øjeblik, at han kom til Cimber, selvom det har været en tid fyldt med modgang og nedskæringer. Den 43-årige flychef mener ikke, at han kan realisere nogle mål alene, men er afhængig af de passionerede medarbejdere.   

"Folk er ikke villige til at betale det samme i dag for flybilletter som tidligere, og vi befinder os i en midt i en finanskrise. I de situationer lærer man at stå sammen. Det er også en kærkommen lejlighed til at få et sammentømret team, som i den grad ønsker at levere varen. Vi har gjort meget ud af at informere alle vores medarbejdere, så de hverken får forkerte informationer eller får dem via andre kanaler," siger Jacob Krogsgaard. 

Af samme årsag oplever Jacob Krogsgaard også, at i modsætning til mange andre flyselskaber har Cimber medarbejdere bag sig og ikke foran, hvor der skal tages en masse politiske kampe," siger Jacob Krogsgaard. 

Fyld flyveren til den rigtige pris

Jacob Krogsgaard ser stadig lyst på fremtiden for Cimber, fordi der ikke mangler kunder.  

"Man kan altid fylde en flyver, hvis man sælger billetterne billigt nok. Kunsten er at fylde flyveren til den rigtige pris. Hvis vi formår at få en én ekstra passager med pr. afgang, så tjener vi 20 mio. ekstra om året på bundlinjen, " forklarer Jacob Krogsgaard. 

Cimber blev den 8. december 2014 købt af SAS efter, at Cimber gennem de seneste ti år har fløjet for SAS.