P&G-chef ville se verdenen

P&G-chef ville se verdenen

Brian Petersen har høstet de fleste af sine ledelseserfaringer i udlandet. Men kimen til succes blev allerede grundlagt i hans barndom.

Se video her!

Brian Petersen, chef for Procter & Gamble, beretter i dette personlige interview med Korridoren om sine erfaringer fra udlandet, mødet med nye kulturer og udfordringer.

Brian Petersen arvede sin fars flittige arbejdsmoral, men i modsætningen til faderen, så var det udlandet, som trak. Undervejs i studierne som tolk tog den kommende CEO til USA for at tage en MBA, hvilket ultimativt førte ham til Procter & Gamble. Det blev starten på en rejse rundt i forskellige lande og kontingenter på forskellige topposter, hvor især de nye opstarter med en ny kultur og nye mennesker blev drivkraften. 

”Den første periode er altid den mest spændende. Det er ligesom en ny tv-serie, hvor du ser de første 6-12 episoder, og derefter så gider man ikke rigtige se mere (…) Når jeg lander i et nyt land med nye mennesker, så er det dér, hvor jeg lærer, bliver stimuleret og bliver inspireret allermest,” siger Brian Petersen til Korridoren.  

De danske værdier

Da de danske headhuntere begyndte at kontakte Brian Petersen i jagten efter den nye administrende direktør for Københavns Lufthavn, var det på det rigtig tidspunkt i hans liv. 

”Jeg var begyndt at stoppe og spørge mig selv, 'hvad er det næste’? For første gang i min liv, var jeg begyndt at tage andre ting ind i overvejelsen omkring i karriere, såsom 'hvor vil jeg gerne bo henne’,” fortæller Brian Petersen. 

Brian Petersen havde aldrig tidligere lidt afsavn ved at rejse rundt tidligere i otte forskellige lande, men pludselig kom behovet og så var Danmark et land med de helt rigtige værdier at opdrage sine børn i. Derfor var ikke svært at sige ja til tilbuddet fra Københavns Lufthavne.

Brian Petersen er far til tre børn og mødte sin kone i Marokko, da han arbejdede dér. Hun var også ansat i Procter & Gamble.