Slut med fede tider og tykke Tomsmedarbejdere

Slut med fede tider og tykke Tomsmedarbejdere

Ønsket om mere sundhed på arbejdspladsen var en af årsagerne til, at Toms Gruppen valgte at arbejde sammen med Chris McDonald’s for åben skærm, fortæller tidligere CEO, Jesper Møller.

Flere og flere af Toms Gruppens ansatte kunne ikke holde fingrene fra Skildpadderne , og det kunne ses på sidebenene. Det fik tidligere CEO for Toms Gruppen, Jesper Møller, til at tage utraditionelle metoder i brug. Han satte medarbejderne i stævne med Chris McDonalds, som startede en sundhedsrevolution i Toms Gruppen. 

I dette interview fortæller Jesper Møller fra Toms Gruppen om sine ledelsesmetoder, om at vende et millionunderskud til et millionoverskud, om sine værdier, sit livssyn og sin barndom. 

Overvægtige medarbejdere i farezonen

Og om samarbejdet med Chris McDonalds, der blev til ved lidt af en tilfældighed.

"Jeg var bekymret for, at mange af medarbejderne var overvægtige, så jeg ville gerne tale sundhed med medarbejderne. Det blev en stor succes, og det fik også den sidegevinst, at medarbejdere gerne vil arbejde for en virksomhed, som er ansvarlig," siger Jesper Møller.

Samarbejdet med Chris McDonalds har medført, at Toms Gruppen, og Jesper Møller i særdeleshed, har haft lyst til at deltage i sundhedsdebatten herhjemme og fortælle om, hvordan virksomheden arbejder proaktivt for at skabe sundhed i og uden for virksomhedens vægge.

Mine medarbejderes sundhed ligger meget på sinde

"Hvis vi var meget hæderlige mennesker, så skulle vi dreje nøglen om, men danskerne ville spise slik alligevel. Toms Gruppen vil hellere være fortaler for, at tager man et stykke slik, fortjener man også den nydelse, som ligger i det. Så længe at man tænker sig om, er det ikke skadeligt. Som virksomhed havde vi modet til at gå ind i sundhedsdebatten og udstille os selv," siger Jesper Møller. 

Jesper Møller ville gerne tale sundhed med sine egne medarbejdere. Han er af den overbevisning, at tager man ikke vare på sig selv i sit arbejdsliv, så får man en mindre sund pensionisttilværelse. Til gengæld vil virksomheden også være en del af løsningen når dens produkter er en del af problemet. 

 

CV for Jesper Møller

Jesper Møller er født i 1956

2008 Formand, DI

1981 Ansat i BP Olie-Kompagniet

1985 Produktgruppechef, Nestlé Danmark

1987 Marketingchef, Kuwait Petroleum

1988 Direktør, Coca-Cola Danmark

1991 Regional manager, Coca-Cola Belgien og Luxembourg

1994 Adm. direktør, Dadeko

2000 Direktør, ISS Europe

2001 Direktør, ISS

2004 Koncernchef, Toms Gruppen A/S

 

Title Tag: Tidligere CEO Jesper Møller: Var bekymret for overvægtige Toms-medarbejdere

Meta description: Tidligere CEO i Toms Gruppen Jesper Møller fik brandet virksomhed, som en arbejdsplads med sunde værdier, der aktivt deltager i sundhedsdebatten.