Kurt Strand blev født i efterkrigstidens Danmark og fortæller i dette klip om sin barndom, hvor hans familie var en af de første til at få fjernsyn. Kurt Strand drømte om at blive elektronikmekaniker og havde ikke journalistik i tankerne.
Kurt Strand fik af sin lærer at vide at han burde blive journalist. Og efter endt uddannelse på Journalisthøjskolen i Aarhus og en kort tid som skrivende journalist blev han ansat i DR Radio. Kurt Strand blev i DR i 25 år og i dette klip fortæller han om sine forskellige stillinger i det store mediehus. Han har lavet 2.300 tv-interview og 1.600 radio-interview hvoraf alle er live, men hvad er det Kurt Strand kan som interviewer? Det prøver han at svare på i dette klip.
Kurt Strand har været ansat i DR i 25 år og i dette klip fortæller han om sit forhold til stedet som kulturinstitution, arbejdsplads og virksomhed. DR har ændret sig fra at være en tung virksomhed hvor det var svært at tage beslutninger til at blive en moderne virksomhed. Han fortæller i dette klip at det var godt, der kom nogen med den store fejekost og begyndte at rydde op i DR. Kurt Strand giver også sin holdning til X-Factor og dettes effekt på fx. TV-avisen.
Kurt Strand mener, at journalister skal anerkende at de har magt og derefter benytte den rigtigt. Med magten følger et ansvar, der betyder at man er nødt til at sige fra en gang imellem hvis man ikke kan stå inde for historien siger Kurt Strand i dette klip.
Kurt Strand fortæller her om sine drømme, der egentlig er meget jordbundne. Det er ikke et mål at have penge. Da Kurt Strand var ung drømte han om at være på højskole og idag fortryder han at han ikke som 20-årig realiserede drømmen.
I dette klip fortæller Kurt Strand om sine personlige værdier, som er præget af de kristne grundværdier.
Kurt Strand fortæller i dette klip om mediernes ansvar for hele integrationsdebatten. Det var i Muhammedkrisen nemmere at besøge den ekstreme islamist i stedet for den repræsentative muslim, hvilket har været med til at give et fortegnet billede af holdningerne. Hvis du er muslim skulle du forsvare hvad selvmordere ude i verden har gjort. Kurt Strand siger, at han da nødigt ville være ansvarlig for alt hvad kristne gør.
Kurt Strand fortæller i dette klip om sine valg og fravalg. Han fortæller at han i sin karriere ikke har valgt noget fra men hele tiden valgt noget til.
Kurt Strand har taget et nummerskilt med til et skiløb hans ven tilmeldte ham til. Det var hans første ski-løb og selvom han havde været skeptisk overfor løbet, var det en fantastisk og uforglemmelig oplevelse.

For mange medier jagter sensationer

Journalisterne går efter laveste fællesnævner i dag, jagter sensationer og gør tomme underholdningsprogrammer til nyheder.  Men det er ikke altid sundt at give folk det, de vil have, advarer Strand.

Prisvindende journalist Kurt Strand er bekymret for journalistikkens udvikling. Journalisterne skal holde op med at være jagthund og i stedet holde fast i deres oprindelige rolle som vagthund, siger han i dette interview med Korridoren,

"Der er mange ting, som er for poppet og tivoliseret og har vægt på letbenet stof, som ikke er særlig væsentligt. Der er mange, som synes, at X-faktor er det mest forfærdelige...

 

Læs mere!