Brian Petersen voksede op i et almindeligt villakvarter i Birkerød. Faren var afdelingsleder på et hjem for mentalt handicappede, og moren var hjemmegående. Brian Petersens arbejdsmoral kommer fra faren, der voksede op i Sønderjylland under og efter 2. verdenskrig og derfor havde set folk miste. Derfor var sikkerhed - have et hjem og et job vigtigt for faren. Hør om hvordan Brian Petersen forvalter arbejdsmoralen, og om hans udlængsel, der førte ham det første skridt ud i verden - til USA.
Brian Petersen fortæller her om, hvordan han altid har været åben for forandring, og hvordan behovet for hele tiden at have en stejl \\\\\\\'learning curve\\\\\\\' har ført ham videre og videre i P&G på internationale topposter. Hør også om, hvorvidt penge har været incitamentet for karrieren og om vejen til posten som direktør for Københavns Lufthavne.
Brian Petersen mener, det er svært at definere ledelse, men her kommer han med en masse gode meninger om, hvad ledelse er, og hvordan han selv har oplevet at være leder i forskellige lande og forskellige kulturer.
Hvad er succes for Brian Petersen, og hvordan har han forfulgt de succeskriterier, der blev sat, da han overtog posten som direktør for Københavns Lufthavne? Hør om Brian Petersens opdagelser i Københavns Lufthavne.
Hele karrieren har Brian Petersen rejst fra land til land. Muligheden for at slå sig ned med kone og børn i Danmark og lade børnene vokse op uden for mange skift, var en af de væsentligste årsager til, at jobbet som direktør i Københavns Lufthavn var så interessant. Hør Brian Petersens syn på familie og karriere, og hvad han værdsætter, når han er med familien.
For Brian Petersen er det vigtigt at gøre det rigtige. En holdning han har med fra P&G. Hør om hvordan Brian Petersen efterlever dén værdi og om forskellen på at være flink og at sige sandheden. Hør også om, hvordan personlig coaching har givet Brian Petersen nogle praktiske værktøjer, som han dagligt bruger.
Brian Petersen har i forbindelse med sin udvikling i P&G stået overfor mange valg og har oftest følt, at det nye var det rigtige valg. Da tilbuddet om job som direktør i Københavns Lufthavne dukkede op, stod Brian Petersen med valget om at blive i P&G, og formodentlig ende helt i toppen eller at sige ja til direktørposten i Danmark. Hør hvilke overvejelser Brian Petersen havde, og hvorfor han til slut valgte P&G fra, selvom han vidste, det betød, at han aldrig kunne vende tilbage.
Dagdrømme er vigtige for den næste gode idé. Derfor tillader Brian Petersen sig selv at dagdrømme. Hør om hvordan Brian Petersen forfølger visioner og drømme, og hvordan han med tiden er blevet mere tålmodig i arbejdet mod målet.
Brian Petersen ser verden som god. Dog skal der arbejdes for at opretholde en god verden og bygge videre. Hør om hvordan Brian Petersen har set verden udvikle og ændre sig, og om hvorfor vi grundlæggende er gode.
Hør her Brian Petersen udtale sig om, hvad vi er gode til i Danmark. Et Danmark, der har ændret sig markant til det bedre, siden Brian Petersen forlod det. Brian Petersen frygter dog, at Danmark ikke tager udfordringen med den globale konkurrence alvorligt. Sørger Danmark ikke for at være i spidsen og tiltrækker både turister, erhverv og studerende til landet, er risikoen for at blive kørt agterud stor.
For Brian Petersen er magt et middel, der skal bruges positivt. Hør om Brian Petersens syn på magt og på hvordan magt forvaltes i andre kulturer og lande.
Musikken har altid spillet en stor rolle i Brian Petersens liv, og han finder stor glæde i at lytte til god musik. Brian Petersen jammer stadig i bands, når lejligheden byder sig. Følelsen af at flere personer svinger sammen, er for Brian Petersen en fantastisk følelse, men ambitionen er ikke til mere... på dét punkt!

Det begyndte med en udlængsel

Brian Petersen har høstet de fleste af sine ledelseserfaringer i udlandet. Men kimen til succes blev allerede grundlagt i hans barndom.

Brian Petersen beretter i dette personlige interview med Korridoren om sine erfaringer fra udlandet, mødet med nye kulturer og udfordringer.

”Den første periode er altid den mest spændende. Det er ligesom en ny tv-serie, hvor du ser de første 6-12 episoder, og derefter så gider man ikke rigtige se mere...

 

Læs mere!