Mød her Jacob Risgaard og få en lille forsmag på et meget spændende iværksætterportræt.
Jacob Riisgård vokser op i Nordjylland alene med sin mor. Jacob er en vild dreng, der laver masser af ballade. Som 15 kommer Jacob på børnehjem og i 10. klasse bliver han smidt ud af folkeskolen. Hør om hvordan klassens frække dreng vokser op, og hvad der allerede i barndommen motiverede ham til at stræbe efter noget større.
Radio havde været Jacobs interesse i de unge år, og forfulgte dén karriere med et ophold på en medieskole i Esbjerg. Hør hvad der sker herfra og frem til opstarten af den første webshop der forhandlede dvd-film importeret fra USA.
Jacob har som iværksætter været igennem en hård omgang med konkurs og efterfølgende opstart igen. Hør historien bag konkursen og hør hvordan Jacob rusker op i sig selv og får startet igen og opnår kæmpesucces.
Jacob forbinder først og fremmest succes med at være lykkelig. Hør også forretningsversionen af succes og få den uddybet med hvad man kan gøre for at få succes.
Familie betyder meget for Jacob. Voksede op alene med moren og fandt senere ud af at hans rigtige far var italiener og bosiddende i Italien. Hør om eftersøgningen på faren, og om hvorfor familie betyder alt.
En af Jacobs helt særlige egenskaber er at se egne begrænsninger, og derfor indrømmer han straks at han ikke er en god leder. Derfor har han fundet det perfekte team i Coolshop hvor partnerne Mark og Mike dækker alt ind vedr. direkte ledelse og hvor Jacob koncentrerer sig om pr og marketing. Hør hvordan teamet i Coolshop arbejder sammen.
Et møde med en våbensmugler i Litauen har givet Jacob en indsigt i hvordan vi nok aldrig når den destination vi tror vi skal nå. Hør om hvordan Jacob vælger i livet og hvor hans valg har ført ham hen. Hør også hvordan Jacob vælger at slappe af, og hvad han virkelig nyder.
Jacob beskriver selv det sted han er lige nu som helt fantastisk. Han vil gerne have at tiden stopper lidt her, men ved godt det ikke kan lade sig gøre. Hør hvad Jacob drømmer om og lyt også til nogle af de gode råd til hvad man kan gøre hvis man IKKE er tilfreds hvor man er i livet.
Et positivt livssyn kendetegner Jacob, men hør også om hvad han har set og oplevet, der viser nogle af de mindre gode sider af verden. Hvordan forholder man sig til dét når man selv er lykkelig, rig og kunne være ligeglad?
Familie betyder alt for Jacob og her vises for første gang hans to små piger, der selvfølgelig har den største plads i Jacobs hjerte. Især fordi eftermæle også betyder meget for Jacob.

Du behøver ikke sove mere end 4-5 timer

Jacob Risgaard, manden bag Coolshop, har ikke siddet på hænderne på sin vej fra børnehjemmet til it-millionær. En af ingredienserne i opskriften på succes har været en arbejdsindsats fra morgen til aften.

"I stedet for at sove 8-9 timer, som andre gør, og i stedet sove 4-5 timer, hvilket kroppen sagtens kan vænne sig til, så har du pludselig et kæmpe forspring i forhold til andre”.

Man skal stå tidligt op, hvis man skal tage it-iværksætter og medejer af Coolshop, Jacob Risgaard, på sengen. 

Opvokset på børnehjem

I dette sympatiske og inspirerende interview med Korridoren fornemmer man hurtigt, at den energiske og kreative iværksætter fra Vendsyssel er en mand med en mission her i livet. Jacob Risgaard fortæller om en vild barndom med ophold på børnehjem og bortvisning fra skolen...

 

Læs mere!