Vi sælger ikke lakrids, men oplevelser
I dette unikke tv-interview fortæller Johan Bülow bl.a. om sin barndom på Bornholm, sliddet der førte til lakridseventyret, og om hvordan han tacklede situationen, da han efter fire års arbejdsraseri blev ramt af voldsom stress.
Johan Bülow fortæller i dette Korridoreninterview, hvordan han er vokset op på Bornholm, hvor han som 15-årig låner penge af sin mor til at starte en iskiosk. Han står selv for aftaler med leverandører, husleje og bruger hele sin sommerferie i 8. klasse til at drive den. Udover iskiosken giver også eget mobildiskotek blod på tanden til at blive iværksætter.
Efter et par år i restaurationsbranchen flytter Johan Bülow sammen med sin kæreste tilbage til Bornholm for at starte en slikbutik...