Jens Gaardbo (født 1956) blev, med lanceringen af TV2, et af de mest kendte ansigter i TV op gennem slut-firserne og halvfemserne. Karrieren toppede i TV2 med posten som Nyhedschef.
Jens Gaardbo voksede op i Frederikshavn og nærer en stor respekt for sin fødeby. Hør om opvæksten i et godt konservativt hjem og om udlængsel og betagelse af naturen.
Musikken har spillet en stor rolle i Jens Gaardbos liv, og musikaliteten anses af Jens som en vigtig værdi. Jens savner musikken i kommunikation og glædes ved de store talere, og den musik deres kommunikation har bragt. Hør endvidere hvordan humor er forbundet med musikaliteten, og hvad det betyder...
Der findes to slags mennesker i denne verden ifølge Jens Gaardbo - hør hvilke og hør om indvandring, værdipolitik, anstændighed og om at bakke op om fællesskabet.
Jens Gaardbo fandt ud af, at han ville leve af at formidle. Dermed vidste han også, at han var nødt til at forlade Frederikshavn. Hør om karriereforløbet fra småskriverier i lokalsprøjten, optagelsen på journalisthøjskolen og afsløringen af Kærgården. Endelig om karrieren som kendt studievært på TV2.
Jens Gaardbo har oplevet succes som studievært, men er succes en vedvarende størrelse, og hvad mener den garvede studievært om nutidens tv? Hør også om følelsen af at være et møbel på loftet.
Jens Gaardbo ynder ofte at være Rasmus Modsat, og jo flere kampagner, der tordner mod rygning, jo mere fastholder Jens Gaardbo, at han er ryger. Hør om rygningen, forældremøder på Hawai, om danskernes frygt for livet og om at have balance.
Når Jens Gaardbo står overfor et valg, går han efter mavefornemmelsen. For Jens handler det om at finde ud af, hvad man IKKE vil.
Magt har aldrig betydet noget for Jens Gaardbo. Hør hvorfor og hør, hvordan Jens Gaardbo forklarer begrebet magt, og hvad man kan bruge magt til.
Hør her om Jens Gaardbos oplevelser med ledelse, både som leder på TV2, men også nu som direktør i sit eget liv.
Jens Gaardbo har haft sin 50 års fødselsdag og reflekterer her over alderdom, og hvad han kunne tænke sig af livet nu.
Det gamle lommeur går stadig og er en historie Jens Gaardbo holder af. Uret har han arvet af sin far, og det skal også gives videre til en af sønnerne. I det hele taget elsker Jens Gaardbo de små billeder, der giver store historier.

Derfor kastede studievært håndklædet i ringen

Jens Gaardbo fik nok af tørre pollental og måtte prøve livet på den anden side af skærmen – i hvert fald for en periode.

Jens Gaardbo har prøvet det meste - fra nyhedsoplæser til kommunikationsdirektør hos Lundbeck til selvstændig med eget firma. Nu er en af Danmarks populæreste nyhedsværter, Jens Gaardbo, tilbage på skærmen, efter han i 2002 forlod tv-branchen for at prøve noget nyt.

"Man får meget berømmelse og meget opmærksomhed. Det er en 50/50 situation. Det åbner døre, men det lukker også visse døre. Der var ikke mere at sige...

 

Læs mere!