Kan flodhesten Dolph andet end at råbe?

Kan flodhesten Dolph andet end at råbe?

Skuespilleren Jonas Schmidt bryder sig ikke om at blive sat i bås, men har svært ved at slippe ud af de komiske roller.

Se video her!

Har du set en lyseblå flodhest med et baseballbat i hånden akkompagneret af en kakofoni af enerverende, agtpågivende råbesprog, ja, så har du stiftet bekendtskab med figuren Dolph alias skuespiller Jonas Schmidt.

Ønsker dramatiske roller

Jonas Schmidt har oplevet stor succes med figuren Dolph.  Men måske netop derfor har han i dag svært ved at bryde ud af de komiske roller og bevæge sig over i mere seriøse teateropsætninger og tv og filmproduktioner. Noget han længe har ønsket.

"Jeg har været heldig, men hvad skal den næste store succes være? Jeg har ikke haft den store succes med filmroller, men jeg laver mere og mere reality-tv, hvor jeg agerer mere mig selv. Jonas Schmidt er ham den skøre, som man ikke kan regne med, hvad siger. Det er et mærkat, og som komiker er det svært at komme af med. Det har været lige så meget drama, som jeg har været forelsket i. Det er jeg ved at have det ok med, men jeg har stadig lyst til det,” siger Jonas Schmidt.

Autodidakt skuespiller

Hør i dette interview med Korridoren Jonas Schmidt fortælle om sin barndom, ungdomsårene og vejen fra publikumsopvarmer til satirefiguren Dolph samt det at være autodidakt skuespiller. 

"Jeg har fundet nogen, som har den samme drøm som mig, så betyder det ikke så meget, at der sidder nogle dommere på teaterskolen, som ikke synes, at jeg er talentfuld nok. Jeg har en brændende ild indeni, så jeg skal bruge nogle kræfter og blive ved, så skal det nok gå," siger Jonas Schmidt.

Jeg er ikke stand up’er

Jonas Schmidts succes skyldes også, at han har været heldig. Han er kommet med i slipstrømmen af stand up’er - til trods for at han er komiker. Det har givet ham mere taletid på både film og tv. Ifølge Jonas Schmidt er der en verden til forskel på de to genrer. Stand up’er kan ikke spille skuespil, men de bliver brugt mere i filmroller, og det er synd. Som komiker har han ikke lyst til at havne i den bås, men vil gerne ud af sin tidligere roller og blive kendt for andet og mere end Dolph, den blå flodhest.